Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Omkring sædelighetsballet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
157
saa kan slikt nok høres bra og vakkert ut. Der
er nok mye sandt i det De sier og —»
«Sandt! Vet De, hvad der er sandt, Elina
Granum? Kvinderne, de er bare to slags. De
nyttige, som vi kalder ærbare, fordi de er nyttige.
Det er huskonerne i cheviot og korsetter, som
ikke sitter, og silkebluser i teatret — kontor*
damerne og lærerinderne med den slitte, blanke
baken og de trætte øinene — Dem De selv talte
saa haanlig om — som lugter av sved — det
hæderlige arbeides sved, som gud saa smakfuldt
har sagt vi skal æde vort brød i. Og som byr
Dem imot, fordi Deres sjæls længsel er det unyt*
tige — det skjønne. Men man kan ikke dyrke
skjønheten i sit ansigts sved — den maa plukkes
paa andenmands aker. Skjønhet er en snylte*
plante, Elina. Skjønhetens prestinder, de er
snyltere allesammen — fruer eller frøkener, grev*
inder eller gatetøser, i sit væsens dypeste bund
er de allesammen det, som samfundet skjelder
skjøger, for de er unyttige og ufrugtbare. Men
digtningen, det unyttigste og det skjønneste, den
kranser dem, Elina!»
Han nikket og stirret dypsindig frem for sig.
«Nu forstaar De mig, ikke sandt? Hvorfor
jeg sier, De er merkelig — ny? De higer med
hele Deres væsens styrke mot skjønhet — det
overflødige, raffinerte. Har det som en drømmens
hildring over Deres dages graa slit. Og dog er
De bundet i en fordom, som hindrer Dem fra
at træde ind i Deres rike og erobre det.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>