Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Omkring sædelighetsballet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
saa glad som jeg var i ham. Jeg har ikke været glad
i nogen anden jeg — ikke hat med nogen anden
at gjøre heller. Det kan jeg gjøre min ed paa,
naar det skal være. Ja saa fik familien hans
sendt ham til Tyskland, og saa skrev han og gjorde
forbi.»
Hun tidde stille. Hele hendes ansigt skjalv.
«Han var av bedre folk da, ser De —. Ja
moren hans kom og bød mig penger. De maa
ikke tro, jeg tok imot det, Egelien, ikke en øre.
Saan jeg sultet —. De skulde vite, aassen det er
at sulte, naar man gaar slik som jeg var den*
gangen. Jeg bodde oppe paa Grønnerløkken, og
saa hadde jeg faat leiet en symaskine da og sydde
gutteklær for en forretning, da jeg ikke kunde
være paa butikken mere. Herre Jesus, saa fælt
jeg hadde det — og ikke et menneske til at
hjælpe mig. Og saan skam jeg syntes det var —
far levet endda dengangen — han hadde vel
mindst slaat mig ihjel, tænker jeg, hadde han
faat visst om det —.
— Det var min, skjønner De, den vesle piken,
De saa billede av oppe hos mig om dagen —»
«Stakkars liten Elina.» Han hvisket det bløtt
og tok hendes haand bak bordet. «Stakkars
lille stolte, tapre Elina.
— Og saa blev De forferdelig glad i den
lille piken Deres, ikke sandt — i lille Evelyn?»
Frøken Granum pudset næsen:
«Aa ja da. Især efter jeg hadde faat hende
hjem da — men da døde hun. — Ja jeg maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
