Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Smith-Tellefsen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
181
hadde kjertlerne ætt op huden — det var bare
døde hvite arr og svulne, rødblaa striper.
Derfor hadde Aasta Smith*Tellefsen en hel
skuf fuld av flot halspynt. Og da hun hadde
sat paa sig en høirød silkebluse med sort tyll
over, litt utringet i spids for og bak, valgte hun
et bredt sort fløielsbaand, som var lukket under
øret paa den syke siden med en stor flot sløife
og en buket violer. Det dækket næsten aldeles
arrene. Og hun smilte fornøiet igjen, mens hun
satte den store forgyldte søljen i brystet.
Hun var borte og saa til barnet igjen. Stak*
kars liten — naa noget farlig kunde det nu ikke
være vel. Han sov jo saa godt — sov vel febe*
ren av sig".
Gjennem ingeniørens soveværelse gik hun ind
paa barneværelset. Lillebjørn sat og spiste, men Lai?
las tallerken var urørt, og jentungen stod paa knæ i
stolen og kolorerte med farveblyanter i en billedbok.
«Er vi færdig vi da, Bjønnemand? Skal vi
i lallen vor naa da — og saa træt som denne
Bjønnungen er dal» Hun klasket i hænderne
til ham. «End du da Laila — læg sammen det
der nu og spis maten din, saa du kan komme iseng.»
«Du har jo lovt, jeg skulde faa spise med
pappa, naar han kom —».
«Hvis du var snil pike, sa jeg. Synes du
kanske, du har været det du. Først saa rev du
istykker skjørtet dit imorges, saa jeg faar lov at
sitte og stoppe i halve nat — og siden var du
saa uforskammet og uopdragen —».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
