Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Smith-Tellefsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
203
Hun saa rapt bort paa ham.
«Det er jo det jeg vet, Karen — bli glad i
noget andet menneske end Borghild — det gjør
jeg ikke. Aldrig, aldrig har jeg været hende utro
i mit hjerte — og aldrig blir jeg det, det er jeg
sikker paa.
Men saa er det det da, skjønner du,» sa han
lavt. «Jeg er en sund, sterk mand i mine bedste
aar — med — ja med de lidenskaber og drifter
da, forstaar du, som en mand har —.
Nei faen om det er let —. Nu har jeg været
enkemand i to aar, Karen. Og hele tiden saa
har jeg gaat alene heroppe i svarte fjeldet med
et kvindemenneske, jeg ser hende hver dag, spiser
alle maalene sammen med hende, sover hver nat
med bare en dør imellem os —»
«Ja du maa ikke tro andet end at jeg for*
staar dig, Torolf,» sa fru Hansen ivrig og bøiet
sig varmt og fortrolig over mot ham. Der var
kommet noget inderlig interessert og nært over
hende, og Biørn angret et øieblik paa han hadde
snakket til hende.
«Jeg forstaar det saa godt, stakkars dig. Jeg
skal si dig, mange ganger har jeg virkelig tænkt saa
paa dig, hvordan du egentlig hadde det heroppe.
Jeg vet jo selv, hvad det vil si at bli alene —
ja det vil si, naturligvis, det er jo ikke saan for
en dame som for en mand, men man forstaar jo
et og andet av det ogsaa, naar man har været
gift — og sorgen og savnet — ak ja dul»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
