Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Smith-Tellefsen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
212
det da? Hvorfor vil De ikke komme op til
mig da?»
Et øieblik saa hun op, fortumlet og forvirret.
Da han tok og kysset hende, sanset hun ikke at
gjøre motstand, sank bare ind til ham og laa i
hans armer, myk og tung og het. Hun gjorde
i det hele ikke ringeste motstand, lot ham haand*
tere hende, som han vilde. Og da Biørn kom
til besindelse og slap hende, blev hun sittende,
halvt liggende, paa bænken og stirre uforstaaende
op paa ham.
Han skjalv over hele kroppen. — Denne gangen
hadde det gudstraffe ham været paa næreste
nippen —.
Aasta rakte armene op mot ham:
«Er De glad i mig allikevel da, Biørn —»
«Jeg tror gud hjælpe mig vi er fra vettet
begge to —» hvisket han forfærdet.
Hun reiste sig langsomt — stod litt. Saa
brøt det pludselig jamrende ut av hende:
«Jeg er meget, meget gladere i Dem end hun
den andre, Biørn 1 — Og saa barna da — tænk
paa barna da —¦»
«Hysch da menneske —» han talte i den samme
forskræmte, hviskende tone som før: — «Ikke
skrik slik —. De skjønner da vel —» han snudde
pludselig og gik — næsten sprang — op mot
huset.
Ved aftensbordet blev der ikke vekslet et ord
mellem de to. Biørn var inderlig ilde ved. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
