Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikkedukken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
228
av moderne underglasurporcellæn, saa hadde den
et besynderlig levende uttryk, naar den stod slik
og svinget og nikket — der var noget næsten
mystisk spotsk og vidende i smilet paa det lille
kridhvite pikeansigt.
Familien, som eiet dukken, lot til at være
fornøiet med den opmerksomhet, hun vakte, og
tilfredse med tilværelsen i det hele. Især madame
— der straalte likefrem munterhet og glæde og
godhet av hende som lunhet av en kakkelovn.
Med smaa vevre, runde bevægelser rakte hun sin
mand dit og dat over bordet og delte sin portion
farcerede tomater med gutten — slog en skvæt
vin i hans vandglas : saa, nu skulde han spise
pent. Leon het han. — Men Leon likte nok
ikke farcerede tomater, han pirket i maten og
gren og slap gaffelen i gulvet og puffet bort
tallerkenen og stelte med lekerne sine. Og da
hans mor tok dem fra ham, gav han sig til at
sippe. Og jeg sat og tænkte, jøss hvor du
skulde faa herlig juling, hvis du var min gut.
Familien var kommet til desserten, og faren
og moren regnet op for Leon de delikatesser,
han kunde faa vælge imellem. Men da Jules
kom med et stykke Gruyére til manden og en
kop creme vanille til fruen og mandler og rosiner
til gutten, saa fandt han paa, han vilde ikke ha
det allikevel — han vilde ha kremen han. Og
hans blide mama byttet. Endda var han ikke
fornøiet — han rotet grætten med teskeen i
kremkoppen og spiste ikke. Moren tok en kvist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
