Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikkedukken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
heller. — Om jeg syntes, det var underlig, hun
bad om det — jeg maatte endelig si det, hvis jeg
ikke vilde skille mig ved min —. Men hvis jeg
ikke brød mig større om den — om jeg da vilde
gjøre hende en stor tjeneste. Kunde hun faa lov
— kunde hun faa kjøpe den av mig —.
«Aa madame — ja da. Men kan jeg ikke faa
lov at gjøre Dem en foræring med den», hakket
jeg saa godt jeg kunde.
Først vilde hun paa ingen maate ta imot det.
Men jeg blev ved at forklare paa alt det fransk
jeg kunde, at det vilde være en saan fornøielse
for mig at faa gjøre hende en present med den.
«Aa mademoiselle, De er altfor snil —».
Tilsidst blev det da saan at jeg skulde komme
bort til hende med dukken om eftermiddagen —.
Langt om længe fandt jeg butikken. I vinduet
laa nogen skrivebøker og blyanter og der stod
nogen kunstfærdige sammenlimede kopper og
vaser.
Madame kom ut, da dørklokken ringte. Hun
tok mig i haanden og viste mig omkring disken
og ind i en liten mørk bakstue, hvor monsieur
sat. De hadde netop spist; der stod tallerkener
og glas paa bordet, som var dækket med voksduk.
Jeg blev alene med manden en stund, mens madame
tok ut av bordet. Og vi forsøkte at snakke sam*
men, men det gik daarlig — han var ikke pariser,
kunde jeg høre, men brøt paa nogenslags dialekt.
Jeg turde hellerikke rigtig se paa ham. Han hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>