Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Min Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Og jeg blev fast bestemt paa at følge med
ham.
Nu hændte noget besynderligt, som yderligere
forundret mig og forsterket det Indtryk, jeg alle
rede hadde modtat — at min Ven maatte lide
af en paafaldende Nervøsitet.
Jeg sa til ham, at vi kunde gaa sammen
ned. Saa skulde jeg ordne med Regningen paa
Hotellets Kontor, mens han saa efter Hesten.
Ja, la os gjøre det, sa han. Jeg aabnet Døren
og lod ham gaa foran mig ud i Korridoren.
Men han hadde neppe traadt et Skridt ud, før
han for tilbage med et lydeligt Udraab:
,Hufda!"
..Hvad er det?" spurgte jeg.
„Ingenting, svarte han, ~jeg ventet ikke, at
Korridoren skulde være saa mørk."
Korridoren var virkelig mørk. Hotelbetje
ningen hadde glemt at skrue paa det elektriske
Lys. Korridoren var saa mørk, at den saa ud
som en Grube, en kulsort Grube uden Bund.
Mens jeg famlet efter Knappen til det elek
triske Lys, stod min Ven stille ved Døren.
Da Lyset blaffet ud og oplyste hver liden Krog
i Korridoren, forekom det mig, at min Ven sukket
lettet. Men kanske var det bare en Indbildning
af mig. Jeg hadde aldrig tænkt mig Muligheden
af, at han kunde være mørkræd. Men sikkert var
det iallefald, at der i hans Udraab, da han traadte
ud i den mørke Korridor, tonet en Angst, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
