Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Min Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
~Hvor lang Kjøring er det?"
B Tre Timer," svarte Fridtjof.
~Men du store Gud, saa kommer vi ikke
frem før Klokken halv elleve. Er det saa ikke
bedst, at vi spiser til Aftens her paa Hotellet
først?"
Men min Ven stod allerede med Svøben i
Haanden. Han slog den utaalmodig mod Støvle
skafteme.
~Nei, la os kjøre, la os kjøre," sa han
hastigt, ~saa lover jeg dig at være fremme paa
to og en halv Time. Jeg skal la Gampen
lange ud."
Jeg saa paa ham . . . Hvor husker jeg ham
tydeligt nu, naar jeg skriver dette. Det er, som
om han skulde staa foran mig i dette Øieblik. Hans
høie, ranke Skikkelse tegnet sig skarpt mod Hotel
vestibulens hvide Marmorvæg. Han hadde en Skind
lue paa Hovedet, og dens Klaffer var slaat nedover
Ørene. Han hadde ikke nogen Snip, men en rumme
lig løs Flonelskrave, knyttet i Halsen med en rød
Silkesnor, laa brettet udover hans Jakke og Vest.
Hans Klær, af lysegraat Vadmel, hadde et be
skedent og landligt Snit; Benklærne var puttet
ned i de skindforede Støvler, som naadde ham til
Knærne. . . . Han stod fremdeles og slog utaal
modig med Svøben mod Støvleskafterne. Saa fik
med en Gang hans Ansigt et haardt og pludseligt
Udtryk:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
