Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
B Nei,« svarte jeg, Jeg skal ikke si et Ord."
Men jeg forstod rigtignok ikke, hvorfor dette
skulde holdes hemmeligt for den Gamle. Det var
jo i Grunden en ganske almindelig Hændelse, —
en Hest som var blit skræmt. Senere fik jeg
andre Tanker om dette, senere da jeg blev Vidne
til mangt og meget, som jeg nu ikke hadde den
ringeste Anelse om.
Jeg blev modtat overordentlig venlig af den
Gamle — med næsten nervøs Imødekommenhed,
syntes jeg. Han trykket og rystet mine Hænder,
han raabte op om, at det bedste Gjæsteværelse
skulde sættes istand, og jeg maatte love ham at
bli rigtig længe paa Gaarden. Jeg følte mig gan
ske overvældet.
Men jeg heftet mig ogsaa ved, at under hele
denne næsten hysteriske Velkomstscene stod min
Ven stille og betragtet sin Far med et prøvende
Blik, og han afbrød tilslut det hele ved at tale
om Aftensmaden.
w Min Ven er suiten," sa han, «han har ikke
spist siden tidlig i Ettermiddag."
Og saa fik vi da et aldeles ypperligt Aftens
maaltid, jeg husker endnu med Glæde den ristede
Sjøørret og de kunstig fremdrevne nye Poteter.
Bugges Kone var død for mange Aar siden; han
hadde nu en Husholderske, en buttet og rødmus
set Bondekone, hvis eneste Ærgjerrighed bestod
i at lave god Mad. Jeg indtog da ogsaa ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
