Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
forsvinder i Mørket. Men jeg har set nok til at
vide, hvem det er. Det er den Gamle seiv, min
Vens Far. Jeg er meget spændt paa at se, hvor
dan dette vil løbe af; han er jo ganske ukjendt med
Hunden, kanske ender det med, at Hunden farer
paa ham.
Og nu hører jeg, at Hunden knurrer sagte,
den knurrer ganske sagte, ligesom den er usikker
paa, hvordan den skal forholde sig. Og pludselig
sætter den i et enkelt skarpt Gjøende, der ender
saa underligt i et Gisp eller et Klynk. Og saa
blir alt stille.
Hvordan var det? Hørte jeg en Susen i
Luften. Eller kanske var det bare Vinden, som
gik i Trætoppene, eller var det en Hvisken jeg
hørte, jeg ved ikke. Jeg faar ikke Tid til at
tænke nærmere over det, for nu dukker Skikkelsen
igjen spøgelsesagtig stille op mod den blaa Hus
væg. Jo, det er den Gamle, jeg gjenkjender
hans Ansigt. Han er nu klædt i en lang Slobrok,
som næsten naar ham ned til Fødderne.
Han aabner Døren og sniger sig ind. Lidt
efter tændes igjen Lyset i Værelset, og det røde
Skin rinder gjennem Vinduet ud paa Gaardsplad
sen. En Skygge bevæger sig derinde.
Mest forundrer det mig, at Hunden slet ikke
bevæger sig. Jeg hører ikke den knurrer, den
rasler ikke i sin Lænke. Derimod kan jeg godt
se det skyggeagtige Omrids af den. Det staar
tydeligt mod den brune Sand. Og desuden spiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
