Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Menneskeaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
lut være et Spøgelse. Men hvorledes saa det ud?
Dog vel ikke i Ridderrustning og Plade? Eller
kanske det var en graa Dame, som umærkelig for
svandt i Maanestraalerne gjennem Vinduet der
henne?"
~Jeg er fuldkommen alvorlig nu," svarte min
Ven, ~det var hverken en Ridder eller en graa
Dame, jeg saa. Det var en uhyggelig liden Mands
ling, han kunde være saa’n en halv Hundrede
Aar, sortsmusket og med et Par stikkende vilde
Øine. Han var klædt i en tarvelig, men fremmed
artet Dragt. Han kom ud fra Døren der."
Fra den store Salen?"
Ja, akkurat."
Var det om Natten?"
~Ja, det var ved to-Tiden om Natten. Jeg kom
ud fra det samme Værelse, hvor vi netop har
spist Frokost. Jeg hadde siddet saa optat med Gaar
dens Regnskaber, at jeg slet ikke hadde lagt
Mærke til, at det var blit saa sent. Derfor be
sluttet jeg ogsaa at gaa saa stille som muligt til
bage til mit Værelse for ikke at vække nogen.
Det knager jo saa stygt i dette gamle Træverk. Jeg
sneg mig fremover paa Tærne og aabnet ganske
lydløst Døren her. Og det var netop, som du
siger, en Maaneskinsnat. Maanestraalerne ’sank
gjennem Vinduet derhenne og oplyste det halve
af Korridoren med et hvidt Skin. Da stanset jeg
ved at høre en Dør knirke. Jeg stod i det fuld
komne Mørke. Men jeg kunde i det svage Lys-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
