Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Menneskeaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
B Og det eneste," fortsatte jeg uden at ænse,
hvad han sa, B det eneste, som forbløffer dig, er,
at han kunde forsvinde saa pludseligt?"
„ Akkurat."
Jeg pegte paa Træet.
B Han kan ikke være sprunget over Gaards
pladsen," sa jeg, B han har klatret op i Træet."
Fridtjof saa forundret paa mig.
B Opad den lange, glatte Stammen," sa han,
der er jo flere Meter, før Grenene begynder."
Jeg trak paa Skulderen.
~Anden Forklaring findes ikke. Og du kan
jo ikke vide, hvor flink Manden var til at klatre.
Han kunde kanske klatre som et Dyr."
Min Ven studset uvilkaarlig.
s Som et Dyr ..." mumlet han, B ved Gud,
der var noget dyreagtig ved ham, hele hans korte
og ligesom lodne Skikkelse mindet om et Dyr.
Men han hadde ialfald Menneskeansigt, et ond
skabsfuldt og uhyggeligt Menneskeansigt."
Da var det, som om min Ven vilde ryste det
uhyggelige Minde af sig. Han rykket til, tog mig
under Armen og ledet mig fremover Gaardspladsen.
Men min Nysgjerrighed var stadig blit større, og
da jeg trodde at forståa, at Hensynet til mig alene
afholdt min Ven fra at beære mig med alle sine
Sorger, gjenoptog jeg Emnet.
B Har du set Manden siden?" spurgte jeg.
~Nei, ikke set ham," svarte Fridtjof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
