Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Trærne. Men jeg saa godt, at dette kunde bli en
pragtfuld Have. Og Fridtjof hadde en Mængde
Planer. Han fortalte mig, hvad han vilde gjøre.
Han var en meget interesseret Landmand og be
nyttet sig af de nyeste Metoder. Gaarden var
blit drevet godt op i de faa Aar, han hadde sty
ret den for Faren. Han var jo ogsaa eneste
Barn og skulde arve det hele, saa han arbeidet i
Virkeligheden for sig seiv. Faren hadde mere
og mere trukket sig bort fra Ledelsen af Gaar
dens Drift.
Mens vi staar her i Haven og taler sammen
og ser udover dens bladløse og sorte Busker og
Trær, hører jeg en Vogn rulle nede paa Veien.
Min Ven farer op og et glad Smil glir over
hans Ansigt. Da Vognen kommer nærmere, ser
jeg, at en middelaldrende Mand og en ung Pige
sidder i den. Lyset blinker i Mandens Lue.
fl Er det en gammel Militær?" spør jeg.
B Nei," svarer Fridtjof, B det er Lensmanden.
Og saa hans Datter, Agnete."
Jeg maa uvilkaarlig se paa ham. Den
varme Klang i hans Stemme er mærkbar.
Og pludselig gir han sig til at vinke. Det
vinker igjen fra Vognen. Det er den unge Pige,
som vinker med sin graa Skindboa, jeg kan se
hendes lyse Ansigt smile over Pelsværket.
Min Ven gaar hurtig frem mod Havegjærdet,
og Hesten dernede paa Veien stanser. Nu var
jeg naturligvis straks paa det rene med Situationen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
