Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Kant hadde jeg milevide Skoge indover, de gled
sorte over i Aaserne, hvis Silhouetter støttet sig
mod den graa Nattehimmel. Jeg sad her og blev
betat af den tidlige Vaarkvelds magiske Skjønhed,
hvori jeg syntes at fornemme noget mystisk og
ukjendt. Minutterne fløi forbi, det varte næsten
en Time, forinden min Ven banket paa Døren
og traadte ind i Værelset.
Jeg kunde ikke se ham i Mørket.
a Vær saa venlig at tænde Lyset," sa han
Hans Stemme var meget alvorlig, jeg rev en
Fyrstikke af og tændte Lampen. Saa traadte han
hen til Bordet. Jeg saa straks paa ham, at noget
maatte være hændt.
~Kjære Ven," sa jeg og la Haanden paa hans
Skulder, ~har du ikke noget at fortælle mig? a
Med en Haandbevægelse bød han mig at ta
Plads. Seiv satte han sig ligeoverfor mig ved
Bordet. Han støttet Hovedet i Hænderne. Da
han igjen saa op, var der Taarer i hans Øine.
~Det ante mig," mumlet han, ~at dette skulde
komme."
n Er der da hændt en Ulykke?"
Istedetfor at svare begyndte han at drive frem
og tilbage paa Gulvet. Har var meget nervøs.
„Hændt?" mumlet han, ~ja, hvad er hændt?
Den som bare kunde vide."
Pludselig gik han hen til Bordet og skjænket
sig en stram Whisky, som han slugte. Og saa
strakte han sin høire Haand frem mod mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
