Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Øinene i Skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
slangen hypnotiserer sit Offer. Med en over
menneskelig Anstrengelse — jeg følte, at jeg vir
kelig var under Indflydelse af disse Øine — lyk
kedes det mig at rive Revolveren op af Lommen
og hæve den. Jeg sigtet paa Øinene. I den op
hidsede, halvt bevidstløse Sindstilstand, hvori jeg
befandt mig, er det sandsynligt, at jeg hadde
trukket af, hvis Skikkelsen deroppe hadde gjort
en eneste truende Bevægelse. Men han blev
siddende stille med Øinene, de uhyggelige fosforlig
nende Øine, fæstet paa mig. Fortryllelsen vedvarte,
jeg kunde ha staat saadan i Timevis foran disse
Øine, ikke for alt i Verden vilde jeg ha vovet at
vende Ryggen til dem. Jeg raabte op til ham:
B Hallo, hvem er det? Kom ned!"
Men jeg fik intet Svar.
Saadan gik flere Minutter, jeg følte ikke Kul
den, jeg mærket ikke, hvordan Tiden løb, jeg bare
stod og saa op i Træet, hvor det gaadefulde Væ
sen sad. Det var ikke egentlig Rædselen, som
magtstjal mig. Det var en underlig Følelse af,
at jeg stod Ansigt til Ansigt med noget gaadefuldt
og frygteligt, og en Anelse af, at det vilde være
ude med mig, hvis jeg i et eneste Øieblik slåp
de Øinene deroppe. Pludselig forsvandt Øinene,
de slukket som to elektriske Gløder, og samtidig
forsvandt de to graa Pletter, som var hans Hæn
der. Men det Synsindtryk, jeg hadde modtat af
Øinene, var saa sterkt, at jeg endnu en Stund
efter syntes at se dem flimre omkring i Mørket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
