Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Det aabne Saar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ret koldblodig, vilde han have lagt Mærke til, at det Papir,
som laa foran Ingeniøren, ikke bar noget Spor af Skrift.
Hans nervøse Haand greb om en Pen, som var ganske tør,
og som han havde taget for Udseendets Skyld. Stedfade-
ren vilde ikke have Udseende af at have udspeidet sin Sted-
søn. Tilsyneladende var han lige til dette Øieblik uvidende
baade om hans Indtræden i dette Værelse og hans Hjem-
komst til Huset. Jo stærkere en Karakter er, desto bedre
er de Dele, som sammensætter den, afbalancerede, det vil
sige, desto mere har han de til hans gode Sider svarende
Feil. Den yderlige Spænding af Viljen, hvori Albert Dar-
ras ifølge sine Theorier om Samvittigheden leved, gjorde
ham udygtig til den fine Umiddelbarhed, som svagere, mere
bølgende, men ogsaa mere menneskelige Naturer har til
sin Raadighed under meget vanskelige Kriser. Bevægelsen
bragte ham til at stivne og puste sig op i Stedet for at aabne
og blødgjøre ham. Hans Hjertes Instinkt vilde i dette Øie-
blik have drevet ham til at tage Lucien i sine Arme, som
han havde sagt, og gjentage hans Moders Henvendelse til
ham: „Du lider, min Søn; støt dig til mig.“ Men vi maa
ikke glemme, at han ogsaa havde udtalt til Gabrielle —
med megen Bitterhed! — at om han elsked Lucien som
en Søn, saa vidste han, at den unge Mand ikke betragted
ham som sin Fader. Deres Konflikt for to Dage siden havde
fordoblet denne Følelse hos ham. Den var Aarsag til, at i
dette Øieblik for en høitidelig Forklaring var hans udtryks-
fulde Ansigt helt sammentrukket, helt tilknyttet. Hans ellers
saa ligefremme Blik røbed nu den Generthed, som frem-
kalder Generthed. Lucien, som netop sammen med sin Mo-
der havde været i en bevæget Stemning, hvori begges
Hjerter helt gik op, skjønte straks Forskjellen mellem
denne Modtagelse og den anden. Han havde paany den
Fremmede foran sig. Darras havde imidlertid rakt ham
Haanden, idet han sagde:
„Er det dig, Lucien? Jeg vidste nok, at du vilde komme
tilbage til os. Jeg er glad for, at du er kommen saa snart!
... Du har truffet din Moder. Jeg har villet lade dig være
alene med hende i de første Øieblikke. Hun har været syg
af Uro. Din Nærværelse maa have gjort hende godt, og
jeg er sikker paa, at Du ogsaa har havt godt af at træffe
hende ... Hvad angaar det, som forefaldt imellem os for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
