Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Taushed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyve igjen var ham saa pinligt, at han bare udtalte denne
Sætning kort og utaalmodig. Lærerinden forstod ingenting.
Og for at afskjære ethvert nyt Spørgsmaal sagde Faderen,
da man skulde gaa tilbords, idet han strøg sin Datter over
Haaret: — „Faar Frøken Jeanette gode Karakterer paa
Skolen denne Uge? Hvad er det, hun har skrevet Stil
om?
„Om Kosmografi, Papa,“ svarte Barnet.
„Hendes Stil har forekommet mig at være meget udtøm-
mende, “ sagde Frøken Schultze. „Og det er godt gjort. Det
er en Videnskab, som hun ikke har meget tilovers for.“
„Det er dog en smuk Videnskab, kanske den smukkeste
af alle ...“ sagde Darras. „Men,“ fortsatte han, idet han
henvendte sig til den lille, „man har jo lært dig Mythologi,
ikke sandt? De er dog virkelig tarvelige disse Historier
om Olympen og Jupiter og Apollo og Diana ved Siden af
den enkle Virkelighed, saadan som Iagttagelsen aabenbarer
den for os: Jorden, som iler frem gjennem Verdensrum-
met, medens den tilbagelægger den Vei omkring Solen,
som vi kan maale med en Mils Nøiagtighed; de andre
Planeter, som ogsaa kredser omkring den samme Sol med
en Hurtighed, som vi ligeledes kan maale; Solen i Midten
af sin Hærskare af Stjerner og selv hørende til sin egen
Stjernetaage; denne Stjernetaage, dette Støv af Sole, som
alle har sit Følge af Drabanter, og som indtager sin Plads
i det store Rum ved Siden af andre og saaledes videre i
Uendelighed gjennem det grænseløse Rum ... Hvilke Tan-
ker vækker ikke dette, hvilken Poesi er det ikke! Og naar
man tænker paa, at Mennesket, dette ubetydelige Insekt i
en usynlig Krog her paa Jordoverfladen, har kunnet op-
dage de evige Love for disse lysende Himmelkugler, som
før i dets Øine kun har været gyldne Prikker paa en sort
Baggrund, hvor maa man da ikke beundre dette Menneske
for et saadant Værks Skyld! Det havde ikke andet Værk-
tøi end sine stakkars Øine og sin Fornuft. Men de har
været tilstrækkelige ...“
„Og hvor maa man ikke beundre Gud i Apostlernes Troes-
bekjendelse, Skaberen af denne Himmel og denne Jord!“
sagde Gabrielle Darras. I sin Mands Ord havde hun op-
daget noget, som ikke var et Brud paa hans givne Ord,
men en Hensigt, som for hende var meget foruroligende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
