Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. I Fangenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Punkt, da vil De have Ret til at haabe, at han ogsaa en Dag
giver efter i det andet ... Jeg har sagt Dem, at han er
ærlig og oprigtig. Hvis en Forandring hos ham er prin-
cipielt mulig, saa vil den ske. Han vil forstaa tre Ting:
Den første, som han begynder at gjøre sig Rede for, idet
han er saa fortvilet, er den, at Deres Tro er ægte og dyb
og oprigtig; den anden er, at De for Deres Datters reli-
giøse Opdragelses Skyld gjør det største af alle Ofre, og at
Baandet mellem Eder nu ene og alene ligger i dette; og
den tredje endelig er, at der ikke længer vil findes nogen
Lykke Eder imellem, saa længe De paa Deres Hjerte bæ-
rer denne Byrde af Samvittighedsnag . . . Fra den Dag af,
da han har forstaat disse tre Ting, vil der begynde et Ar-
beide i hans Sind. Og jeg,“ tilføied han, idet han holdt sit
Krucifix op, „jeg vil bede Gud om, at han vil gjøre Re-
sten!“
Nogle Timer senere, da Albert Darras kom hjem fra sit
Kontor, hvor han havde tilbragt hele Eftermiddagen med
at fortæres af Uro, troed han, idet han stod foran sit Hus,
at se — og med hvilken fortvilet Hjertebanken! — at Gar-
dinet bevæged sig bag Vinduet til den lille Salon i anden
Etage, og at et Ansigt, som han kjendte altfor godt, spei-
ded efter hans Hjemkomst. Det var Gabrielle, som vented
paa ham, og som befandt sig i en saadan Sindsbevægelse,
at hun efter at have reist sig for at gaa ham imøde, da hun
hørte hans Skridt, faldt tilbage i sin Lænestol igjen. Da
han saa hende saaledes ganske bleg og træt i Øjnene, med
hule Kinder og med to hvide Pletter ved Tindingerne, hvor
hendes Haar for fjorten Dage siden endnu havde havt sin
Guldglans, kom der en uhyre Medlidenhed over ham. Hun
stammed:
„Hr. Euvrard har fortalt mig dine Betingelser . . . “
„Mine Betingelser? . . . “ afbrød han hende. „Der gives
ikke længer nogen Betingelser. Det er kun dig, som er
her, dig, som jeg elsker, dig, som jeg finder igjen, og som
jeg aldrig mere vil slippe fra mig.“
Og han havde grebet hende i sine Arme, og han tog hen-
des stakkars feberhede Hænder, som han hulkende kys-
sed, og han trykked hende til sit Hjerte. Hun saa paa ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
