Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
akerriksens slag friskt og fornøjet. Lyden var
aldeles skuffende lig akerriksens yndige raab i kornet.
Det var det gamle ur, som paa en saa foruuderlig
maade meldte den ellevte time.
Og akerriksens sommersang førte mine tanker
og drømme ud til sollyse marker og vuggende straa,
til blaa, straalende blomsterøjne og flagrende
sommerfugle, — og saa søvnede jeg sødt den samme
aften, i det hemmelighedsfulde skolehus i Winkelbro.
Som akerriksens slag havde lullet mig isøvn,
saa vakte akerriksens slag mig igjen om morgenen.
Klokken var seks.
I stuen var der endnu en lun varme fra ovnen;
over tag og vægge laa et skjær som af maanelys.
Men solen maatte jo alt være oppe; vi var jo i juli.
Jeg stod op og trak et af de blaa vinduesforhæng
bort. De store ruder var duggede, hist og her
løsnede en draabeperle og trillede i zikzak ned mellem
de utallige smaablærer og draaber, idet den trak en
smal sti efter sig, hvorigjennem det brune kirketag
kom tilsyne. Jeg aabnede vinduet. En kjølig luft
slog ind i værelset. Regnen var holdt op. Ved
kirkegaardsmuren laa en liden hob sammensmeltede
iskoni, blandet med barkstykker og barkvister.
Ved kirkevæggen laa der splinter af spaantaget;
kirkens vinduer var beskyttede med lemmer. Fra
nogle store asketrær dryppede det ned fra de blade,
haggelen havde skaanet.
Jeg havde aldeles opgit tanken paa at gaa
tilfjelds idag. Mens jeg langsomt klædte mig paa,
betragtede jeg uret, som ved hjælp af to mod hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
