Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
prøvede jeg at faa være med i legen; men da trak
de sig uvisse tilbage. Der var bare et par stykker,
som gav sig af med mig; men da vi havde legt en
stund sammen, kom de andre ogsaa og vilde være
med. Og nu er jeg en velset deltager i legene.
Jeg fortæller dem et og andet og faar dem til at
fortælle mig igjen; jeg gaar i skole hos børnene
forat lære at bli skolemester.
At drage dem opad ovenfra, det gaar ikke an
med skogfolket. Den, der vil vinde dem for et
højere liv, maa stige helt ned til dem, maa føre dem
opad arm i arm og vel ad lange omveje.
I fjelddalen.
Mellem alpernes skraaninger og lier strækker
aas bag aas sig i retning mod vest. Ovenfra set
ligger de der i et blaa, dybt som havets, og deres
kløfter gjemmer de evige skygger og de sælsomme
mennesker.
En dagsrejse mod vest fra Winkeldalen, langt
bortenfor den sidste hytte, kommer man til hint
sted, om hvilket skogfolkene siger, at der er verden
spigret igjen med bord.
Muret igjen med sten kunde de snarere sige.
Vilde, sønderrevne, næsten lodret opstigende
fjeldvægge afslutter her skogtrakterne. Her begynder
alpernes egentlige række; her hverken skraaner eller
glider fjeldsiderne længer, her stiger de lodret mod
himmelen. Et hav af sne og is med vilde tinder,
som taagen driver om, ligger her, saa langt øjet
kan naa, udbredt over de kjæmpeborge, der rager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
