- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
71

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71

Hoa tømmer-huggerne.

At ogsaa skogen, slig som den breder sig ud
over aaser og dale — uoverskuelig, som den ligger
her, grøn og mørk, og langt ude blaanende bort i
den sollyse synskreds — den stille, uendelige skog

— at ogsaa den har sine fiender!

Hvor er den skjønne, hviskende, susende,
levende mur en dejlig beskyttelse mod den vilde ufred
udenfor. Men ogsaa skogens fred er død.

I skogen bruser stormen, slaar mangt et ungtræ
ned og knækker nakken paa mangen en trodsig
kjæmpe. Og nede i dybet styrter og skummer den
vilde bæk med hvide skvæt og stænk og graver og
tærer jorden bort under rødderne, saa det stolte træ
tilslut formelig svæver i luften og bare støtter sig
med sine stærke grene til naboerne for ikke at
ramle overende, men endelig dog styrter ned i den
grav, bækken har gravet for det. Den samme bæk,
som det har næret med sine taagers draaber, og
som dets tætte krone har beskyttet mod den
tærende vind og beskjermet mod solens tørrende brand.

— Og oppe paa stammerne hakker spætten, og
under barken gnaver ormen, og tidens cirkel-sag gaar
ustanseligt, og spaanerne flyver — om vaar en som
blomster, om høsten som tørre naale og blade.

Evig gaar det mod tilintetgjørelsen, og i
tilintetgjørelsen ligger evig det nye livs spire.

Men værst for skogen er mennesket i dets
ødelæggelses-raseri. Der klinger øksen, der surrer
cirkel-sagen i de dunkle kløfter; — naar du sidder
højt og ser udover toppenes stille hav, saa auer du
ikke, hvad der foregaar dernede.

Men øksen vedblir at klinge; da ryster en af
de hundreaarige sit gamle hode, han skjønner ikke
rigtig endnu, hvad menneskekrybet dernede vil, han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free