Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Skolemesterens optegnelser.
Anden del.
1815.
For flere aarhundrer siden skal her i egnen
omkring Wickelelven ha levet folk, som ernærede
sig ved agerbrug, fædrift og jagt. Da var
Winkel-elven omhyggelig afdæmmet, langs dens bredder
strakte sig grønne, velstelte marker, og der gik en
god kjørevej ud til de store bygder. Og langs
lierne laa ager og eng. — Slig skal det ha været
engang. Ikke langt fra, hvor forsthuset nu ligger,
er der nogle stenruiner, som betegner det sted, hvor
kirken skal ha staat. Men her gaar ogsaa det sagn,
at det ikke var nogen kirke, men et afgudstempel,
hvor kjæmper drak mjød og slagtede offerdyrene til
Odins ære, mens fuldmaanens lys spillede gjennem
lindeløvet. I disse gamle dage kom der hvert aar
en snehvid ravn flyvende ned fra de vilde
fjeldvidder, og folk strødde korn ud til den. Kornet
pikkede den op, og saa fløj den bort igjen. Men et
aar strødde de ikke korn til ravnen, fordi der havde
været uaar, og fordi der var en mand, som sa, at
det var dumt at gjøre sligt. Siden kom ravnen ikke
igjen mere. — Men knapt var vinteren forbi, saa
kom der østenfra væltende vilde folkeskarer med
hæslige, brune ansigter, med blodrøde huer med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
