Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
givent, saa man formelig synes, man maa holde af
den som at et menneskebarn. Og neppe er jeg
kommen den nær, før jeg har et bid i læggen. —
Som den hunden er, saa er ogsaa hundedagene.
Det glitrer og lyser af sol om morgenen, og
der er et fuglekvidder, og alle smaablomster løfter
sine hoder og hilser og ler mod dig. Og solen
klapper og kysser dig, og solen omfavner al verden
med glødende kjærlighed — hvem vilde da ikke
løbe ud i skogenes friske skygge? Du vandrer fri
afsted og ser ned paa den grønne jord og tænker:
for en dejlig dag! — Da er der pludselig mørke
skyer over dig, og stormen river hatten af dig, og
regnen pisker dig rasende i ansigtet — gjem dig
rask — der kommer ogsaa ishagl susende.
Hundedagene? Kan da naturen ogsaa være
utro? Nej, det er mennesket, som mistænker den,
fordi dets tænken er ufornuftig, dets visdom
mangelfuld, og dets godhed ustadig. Der gives intet ondt
og intet godt uden i det væsens sind, som føler det,
og hvem den frie vilje er given.
Naar vi kunde afklæde os den frie vilje, saa
slåp vi alt samvittighedsnag. Her i skogen findes
der mangen en, som ikke vilde ha noget imod det.
Idag har jeg igjen været i Øvrewinkel, i
Matthis’ hus. Konen var rent trøstesløs. Lazarus havde
været borte i to døgn.
Det skrækkelige var hændt. Han havde i sinne
tat op en sten og kastet den efter sin mor. Og
med det samme, han havde gjort det, satte han i et
vildt skrig og for afsted.
Paa Matthis’ grav havde de igaar fundet friske
spe r efter to knæ. Der skede opbud af folk rundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
