Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
sjæle. Det beskjæmmer mig, fordi det beviser, at
de tror, jeg er bedre end dem.
Jeg besøger nu ogsaa tidt Bartelmei, som
kjender mig bedre end de andre. Saa var det, at gamle
Kath, Bartelmeis mor, som har været syg i flere
aar, bad mig læse en messe for sig. Det lovede
jeg gjerne den gamle, og messen læste jeg foran
mit kors i kirken ved broen."
Her taug Enslingen.
Vi sad længe stille. Endelig sa jeg disse ord:
„Hvor underligt det gaar til i livet. Kanske det
ikke liar været eders sidste messe i vor kirke."
„Jeg har git Jer mit skyldige svar", sa
Enslingen, „hvad det vil lede til for Jer, for mig, det
vil tiden vise."
Med disse ord rejste han sig op, og jeg syntes
med et, han saa yngre og højere ud end før. Han
pustede dybt ud, og pludselig greb han heftig mine
hænder og sa med bævende røst: „Tak, tak!"
Og dermed gik han hurtig bort.
Han gik opover i retning mod fjelddalen. Jeg
gik nedover mod Lautergraben og Winkelbro.
Jeg snublede ofte over sten og vindfæld. Mørk,
taagevaad laa natten over skogene.
Saa er min mistro overfor Enslingen
lykkelig gjort til skamme. Den, der forsager al verden,
den være nu for ham, hvad den vil, og lever i
aarevis i vildmarken under usigelige savn og med
jernvilje kjæmper mod ønskerne i sin sjæl — den mand
har alvor. — For hvorfor skulde han vel være
vandret ud i skogene, længe før der endnu fandtes en
sten af kirken \ed broen, hvorfor skulde han ha
skyet menneskene og bare søgt at tilfredsstille sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
