Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Det kommer til at pine mine mig i evighed.
Men hvis jeg er en mand af ære, saa gjør jeg det godt
igjen. En løs fugl kan han jo være; men ærlig og
højhjertet er du, Herman, og det maa folk her faa
vide. Tre søndage i rad vil jeg forkynde fra
prækestolen : Vor unge, tilkommende herre, Herman
von Schrankenheim, er ærlig og brav. Gud bevare
ham! — Og det haansord ber jeg dig om tilgivelse
for til min død.
Enslingen fulgte med mig ind. Et af vinduerne
i min stue vender ud mod kirken og præstegaarden.
Der sad vi og talte sammen i over to timer.
Naar det er solblankt vejr, kan vi maale tiden
efter timerne nu; Franz Æreskog har malet et solur
paa taarnets sydside.
Da Enslingen var gaat, raabte min værtinde:
„Se saa, har I nu skaffet mig ham paa halsen igjen?
Han, som bare gaar og lyver for folk og vil nægte,
at verden er spigret igjen med bord. Ti bare stille
og forsvar ikke Enslingen for mig, for det nytter
Jer ikke!"
Min snille værtinde skulde ha vidst, hvad der
stod i det brev, jeg skrev til friherren idag.
I maj 1820.
Her i skogen gaar aaret sin stille gang med
dag og nat, sommer og vinter, fred og nød,
bekymringer og af og til lidt velbehag, naar man hviler
efter arbejdet. Slig drager aaret sig hen. Tidens
vogn har mistet sit fjerde hjul hos os, — saa gaar
det undertiden lidt grimt og skakt, men det gaar.
Ude i verden siger de, det skal bli krig igjen.
Os folk i Winkelbro er der ikke et menneske, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
