- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
188

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

Og da skogsangeren nu staar paa jordhaugen
og holder spadens skaft i haanden som stav, for at
han ikke skal glide i den løse muld, og da han har
kastet et blik ned paa kisten, da begynder han
at tale:

,,Eødt blev hun for nitti aar tilbage. Paa sin
fod har hun vandret alle sine levedage. Hun kom
alle tilhjælp i sin godhed og tro, paa det sled hun
op vist hundre par sko. Og andre hundre par gik
med, mens for barna sine hun strævde og sled.
Og det tredje hundre gik som de andre paa de
sorgens veje, hun maatte vandre. Saa tog hun paa
sig det sidste par sko for at vandre hen i den
evige ro. Hendes sjæl mon englene bære til
himmels, til gud, vor herre. Men kroppen sover i mulde,
til vi engang opstaa skulle.

Sov vel, Kathrine, i jordens skjød, vi ses igjen
efter legemets død, naar herren vækker de døde i
dale og vinker dem til sig i himmelens sale."–

„Rüppel burde være skogfolkets præst",
hviskede den mand, de kaldte Enslingen, siden til mig.

Ja, hvis han ikke var vokset op blandt dem.

Da vi, præsten og jeg, havde kastet nogle
jordklumper ned paa kisten med spaden, kom
Sod-Bar-telmei ganske bedrøvet hen til os og spurgte, hvad
hans mor havde gjort os, siden vi kastede
jordklumper ned i graven efter hende. Da forklarte vi ham,
.at det betød en sidste kjærlighedstjeneste, og at
jord var den eneste gave, man kunde give en afdød.

Da tog Bartelmei paa at skufle jord ned i
graven, til der ikke var noget at se af den hvide kiste,
og de folk, som skulde kaste graven til, maatte ta
spaden ud af haanden paa ham.

Efter begravelsen gik de ned i værtshuset og

drak den afdødes minde......slig gjorde vore

fædre før os.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free