- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
201

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201

snartænkthed. Men man skal altid opmuntre og
retlede børnene i deres beskjæftigelser og smaa
frembringelser.

Det er altid bedre at faa børnene til at passe
sin mund end sine hænder. Og har de gjort noget
galt eller noget bagvendt, saa skal man gi dem
anledning til at gjøre det om igjen og bedre.

Mange forældre og opdragere har den vane at
tale dadlende og nedsættende om sine børn for
fremmede folks øren; det er næsten endnu farligere,
end at trække de smaa frem og rose dem for folk.
Naar ærgjerrigheden brydes ned, kommer der gjerne
ulyst til alt istedet.

Istedetfor i børns nærvær eller sammen med
dem at undersøge menneskers frembringelser, deres
fortrin og fejl, tror jeg, det er bedre ubetinget at
anerkjende disse frembringelser og faa børnene til
at ære og beundre dem. Ærefrygt og beundring
for et forbillede har drevet mange til at stræve op
imod det, men ikke kold kundskab og kritik. Det
prøvende og kritiserende element betyder altfor ofte
fornægtelse, — det er et hovedtræk hos evnefattige
naturer og virker aldrig styrkende, men snarere
hemmende paa de evnerige. Hvad der virker paa
forstanden, afkjøler, hvad der virker paa hjærtet,
opildner. Og dette især hos børn.

Børn skal bare høre om det skjønne, det gode,
det store. Vore egne idealer, vor ungdoms lyse
billeder, stjernerne i vort liv, og er de end sluknede
for os selv, saa skal vi dog tænde dem igjen i
barnehjærterne, eller om naturen selv har gjort det,
saa skal vi nære og værne om dem; vi varmer os
selv op igjen ved denne ild. Menneskehedens fortid
er saa rig paa store træk — jeg mener ikke
krigstogene og sejrrige feltherrers ødelæggende
gjerninger, ikke hærskesyge fyrsters rænker og sligt, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free