- Project Runeberg -  Skolemesterens optegnelser /
211

(1890) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

211

Julen 1830.

I den hellige julenat kom folk gaaende fra alle
kanter; de gik med tyrifakler, og gnisterne dalede
funklende som stjerneskud ned mod sneen.

Mange var i sin længsel efter den natlige fest
i kirken kommet en god stund for tidlig, og da de
stod ude og frøs, fordi kirken ikke var lukket op
endnu, bad jeg dem ind til mig i skolehuset. Jeg
tændte lys og havde snart stuen fuld. Koner og
mænd stod rundt ovnen eller sad paa bænkene og
blæste i fingrene for at tine dem op.

Mændene sidder gjemte i sine vadmelsklær.
De beholder hatten paa og sidder og ser med vigtig
betænksomhed paa alle undervisnings-gjenstandene,
som de yngre forklarer for de ældre. Nogle gaar
ogsaa op og ned paa gulvet og slaar de frosne sko
mod hinanden for hvert skridt. De røgte næsten
allesammen. Jeg tror, de fik før urskogen udryddet
før tobaksrøgningen.

Jeg tar hurtig klæderne paa; jeg maa jo være
den første i kirken.

Da banker det pludselig stærkt paa døren.
Skogfolket banker ikke; hvem kan det være! En
hvid lammeskindshue kommer stikkende ind og
under den et gammelt, rynket ansigt med langt, hvidt
haar om. Det er skogsangeren. Idag gaar han
med en lang kjole, som rækker helt ned paa
læggene og er knappet igjen med messinghemper. Over
den hænger hans taske og en fløjte, og den gamle
støtter sig til en gjæterstav, og sin brune,
altomfattende hat holder han i hænderne. Den hat er
hans hytte og hans hjem og hans hele verden. „En
god hat", siger han, „er det bedste i
verdens-vrimmelen, og jordens hat, den kalder vi himmelen."

„Hvad, sidder I her i stuen inde?" raaber
Rüppel højt og fornøjet, „ude kan I se solen skinne.

14*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:16:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/skolmester/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free