Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
samvittighedsfuld sjælesørger, det han var, ikke
ogsaa skulde læsse verdslige sorger paa sig.
Videre staar der intet.
Om en døende skogens søn.
Vinteren 1832.
Hvem skulde for aar tilbage ha tænkt det om
eneboeren i ijelddalen! En slig daadløshed efter
et bevæget liv, en slig afstængthed fra mennesker
kunde ha gjort ham gal.
Skjæbnen har stelt det vidunderligt. Blot de
store bekymringer og de smaa sorger i et skogsogn
som dette, blot den ensformige og alligevel saa
betydningsfulde tilstand hos en oprindelig og afstængt
skogmenighed har været det rette for ham, har
frelst ham.
Nu har han levet sig ind i forholdene; han
kjender hvert af sine sognebørn indvendig som
udvendig, og han leder dem med sit eksempel.
Der raser en ond sygdom i Winkelskogene i
vinter. Kirkegaarden blir for liden, og vi kan ikke
faa folk til at grave de døde ned; de kraftigste
mænd ligger paa sottesengen.
Præsten er ude dag og nat; han gaar til de
længst bortliggende hytter, sidder ved den syges
seng, kommer med ordets trøst og med legemlig
hjælp, endda friherren raadede ham til ikke at
befatte sig med verdslige sager.
Endelig her forleden nat skulde han da faa
sove rolig hjemme engang. Da banker det bråt
paa vinduet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
