Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Men jeg kan ikke tro det. Uden ro og rast
gaar jeg og ser ud af vinduet, om han ikke
kommer gaaende opover vejen i sin brune kappe. Han
maatte alt støtte sig lidt til stokken i de sidste
aar; han var alt bøjet under sine hvide haar.
Uden ro og rast gaar jeg forbi præstegaard en.
Men ingen banker paa ruden mere, intet venligt
ansigt smiler ud til mig.
Da stanser jeg og synes, jeg maa raabe hans
navn.
Og jeg kan ikke tro, at han er borte.
Præsten fra Holdenslag var tilstede ved
begravelsen. Han var ganske forundret over den
almindelige sorg, der hersker i Winkelskogene.
Selv Brændevins-Hans var tilstede og kastede
en haandfuld jord ned i graven. Men gamle Rüppel
var den eneste, som ikke kom; han har vel sunget
sin salme i skogen. I Winkelbro talte alle
klokkerne.
Og da endelig klokkerne ogsaa taug, da gik
folk stille bort til sine fattige, ensomme huse.
Jeg stod alene igjen og stirrede ned paa den
lyse trækiste. For atten aar siden saa jeg denne
mand for første gang; det var, da de begrov
„glasæderen" i Ulvegraven. I tolv aar har han nu været
præst i Winkelbro, og folk her ved ikke og kan
ikke beregne engang, hvor meget de har ham at
takke for. Idag staar jeg her og ser ned paa hans
kiste; ja, den er enden paa Enslingens svar.
Mens jeg staar og tænker over dette, kommer
den gamle husholderske i Winkelhuset, mm tidligere
værtinde, stavrende op til mig. Hun ser ogsaa ned
i graven, stryger med sin haand over ansigtet, tar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
