Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Da vi ikke har havt nogen opstandelsesfest i
kirken iaar, saa har folk trang til at fejre paasken
paa en anden maade.
Paaskelørdag er forbi, korset paa kirkens taarn
lyser mer glødende end ellers i aftenrøden. Men
det blir ikke nat ikvæld; et nyt liv opstaar. Folk
kommer i helgedagsklær fra sine hytter. En ny
dag bryder frem om kvælden, og paa højderne rundt
om blusser festlige baal. — Hvem af disse
mennesker ved vel, at de gamle germaner ogsaa paa denne
aarstid brændte glædesbaal for vaarens gudinde?
Mon hvem der har havt dette indfald? Oppe
paa knausen staar en gammel, enslig furustamme;
den har de klædt med tørre kvister, mos og halm
fra roden til toppen.
Nogle faa skridt til siden sidder saa alle rundt
om et lidet baal og synger viser. Konerne har
kurve med laag over med sig, og børnene leger
med farvede æg.
Det er alt sent paa natten. Lazarus vil just
gaa med lunten for at tænde ild paa den store
paaskekjærte; da kommer gamle Rüppel vandrende
fra mørke skogen, han river sin hue af og siger:
„Lovet være Krist, vor herre god, for sin hellige
død og blod!"
Vi var alle forbausede over at se den gamle
blandt folk igjen, og jeg vilde straks opfordre ham
til at sætte sig hen til Martin og mig, som havde
en kande most staaende mellem os.
Men Rüppel tar sin straaharpe frem under
kappen, og mens han stirrer ind i flammen,
begynder han at tale:
„Fra Jerusalem jeg just mon komme. De tre
kors paa Golgatha staar tomme. I en klippegrav
hviler Kristi ben, hans sjæl er faret til helvede hen.
De venter saa saart, de gamle dernede; Abraham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
