Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Krist er opstanden, — han vækker din far, fra idag
skal han evig leve."
Den gamle mand tier og stirrer ind i flammen.
Hans haar og skjæg gløder i skjæret fra den
natlige ild som sol paa den evige sne.
Og ildens skjær falder i striber hen mellem
stammerne, hen over kirkegaardens nye grave.
En tung stilhed hviler over forsamlingen, som
om de alt denne paaskenat ventede de dødes
opstandelse.
Da løfter den gamle bråt sit hoved igjen, med
let ynde glider hans fingre over strengene af straa;
der ligger noget skjælmsk i hans ansigt, og som
om han vilde fuldføre sin tale fra før, siger han
med kjæk stemme: „Gjætergutten ryster paa hodet,
— stakkar, han tør ikke rigtig tro det. Da rækker
ham Herren sin haand imod med naglegabenes røde
blod; og just saa store er Herrens vunder som en
passelig skilling nuomstunder . . . ."
Overbevisende strækker gamlingen sin hule
haand frem, og mange lægger ganske rigtig en
vunde i den — en god skilling eller lidt mer.
Den gamle takker pent for de gaver, han
har faat.
Saa er han forsvunden i skogen.
Martin Grassteiger lod den gamle mand søge
for at be ham til sit bord i paasken. Men Rüppel
var ikke til at finde.
Saaledes kommer vi længer og længer ind i
natten; til al lykke er det en varm, mild nat, for
ingen, ikke engang nogen af dem, som netop er
kommet sig af sotten, er til at formaa til at gaa
hjem.
Stillingen af et stjernebillede viser midnat,
paaskedags begyndelse. Da farer der en liden lue
opover det gamle, med halm omviklede træ, og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
