Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
sig højere op, og fra de lange, brune krøller og fra
det ungdomsfriske ansigt drypper de klare draaber
ned i bølgerne. Hals og nakke er noget solbrændte,
men de fine, skraanende skuldre skinner som marmor
gjennem vandet. Det er en ung, dejlig kvinde, en
huldre! Ved Gud, man kunde bli digter!
— Men der hændte endnu mere.
Friherren var mere nærsynt end jeg og
nærmede sig derfor billedet; i samme øjeblik forsvandt
det, dukkede ned under vandet, og vi saa ikke
andet end oldergrenene, som gyngede paa vandfladen.
Herman stirrede paa mig. Jeg stirrede paa
vandfladen. Den sitrer og triller i lette bølger, er
her spejlende blank, hist skjælvende og rislende.
Men hodet dukker ikke op igjen.
Der gaar flere minutter. Jeg spejder med
bankende hjærte efter den badende, — bare hun kan
svømme! Og pludselig farer gjennem mit sind den
tanke: Om hun nu ikke vil dukke op igjen af frygt
og blygsel?
Jeg styrtede afsted, —- og efter et øjebliks
angst og nød fik jeg trukket det bevidstløse barn
op af vandet.
Med den lille erfaring, vi havde, flk vi reddet
hendes liv, hendes syttenaars liv. Og neppe havde
vi faat vækket hende og faat lidt klær paa hende,
saa satte hun afsted som et jaget dyr, trods sin
afmattethed, opover lien, ind i skogen.
Vi stod igjen. Friherren tog sig til hodet med
begge hænderne. „Andreas!" sa han; „jeg blir vist
syg igjen; jeg har syner; jeg har set en fe!"
„Det var ingen fe", gav jeg til svar, „det var
datter af den tømmerhugger, som sendte Dem de
lægende urter."
Det var Skoglilje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
