Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
fra en ny side, fuld af pragt og glans, men ligesaa
nederdrægtig som fra de andre. Jeg har ikke
oplevet noget mærkeligere end andre, Erdmann, jeg
har bare levet og været ulykkelig. Jeg vil ogsaa
høre til i skogen, Andreas, jeg vil ogsaa høre til i
skogen! Men jeg maa hjem igjen til min gamle
far nu. Grud bevare mig fra at ta hende med mig.
Lykkelig er hun, som ikke kjender verden. Men
jeg betror hende til Dem, skolemester. Har hun
trang til at lære noget, saa lær hende; har hun
ingen trang til det, saa ær hende og vaag over
hende som en vild blomst i skogen. — Og gjem
min hemmelighed, skolemester. Naar jeg er biet
helt frisk, kommer jeg igjen".
Og da han saa havde faat istand de store
forandringer med sine mægtige ord, kjørte han afsted til
Holdenslag.
Andre er biet ødelagte af et saadant liv, som
vor unge herre har ført; ham har det gjort til en
særling. Hans dybt anlagte sind er vistnok biet
rystet, men ikke ødelagt.
Samme dag, som Herman rejste, kom der tre
stikbreve hid. — Den unge hr. von Schrankenheim,
som i længere tid havde lidt af tungsindighed, var
forsvunden. Efter al sandsynlighed havde han tat
vejen indover mod Ijeldene; for han havde forsynet
sig med slige klær, som ijeldbestigere bruger. —
Og saa kom der en beskrivelse af klæderne, og af
min hele, kjære Herman, saa nøjagtig som om han
havde været en bortrømt slave.
Vel; han er jo paa hjemvejen nu. Han har
set sig om i sine egne skoge, hvad saa? Skulde
han netop rejse paa samme maade som alle de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
