Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - II. Harehunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
fra Beitet. Dette er en Egenskab, som man kun
finder hos udmærkede Hunde. Den kan tilvæn
nes ved at føre Hunden med sig og bag sig under
Ringing paa Sporsne.
En meget almindelig Feil ved unge Hunde er
Jagen paa Bagspof. Opdager man dette, maa man
tale alvorlig til Hunden og føre den i den rigtige
Retning. En ligesaa almindelig Unode er, at Hun
den ikke kommer ind ved Paaskrig, men egenraa
digen gaar paa Fod. Dette maa heller ikke taa
les. Det er Jægerens Sag ikke i Utide at kalde
Hunden ind ; men naar den kaldes ind, skal den
indfmde sig uden Ophold. I modsat Fald bliver
det Hunden, der jager med Jægeren, ikke Jægeren,
som jager med Hunden.
Enkelte Hunde vise allerede fra Begyndelsen
af Tegn til gjerne at give Hals og vænne sig til
at støde paa Foden, om denne er frisk. Nogen
Feil er dette ikke, naar det er paalideligt, at Fo
den er frisk, og Udtaget almindeligvis følger umid
delbart efter. Sædvanlig vil saavel disse Stød,
som idetheletaget Hundens Stemme, naar den er
kommen langt bag Haren, være grovere og kol
dere end under Losen, og under enhver Omstæn
dighed tydeligen skille sig fra Udtrykket i Hun
dens Stemme, naar Losen er frisk. Men denne
Støden paa Fod udarter let til Upaalidelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
