Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - II. Harehunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
ligen er hos os, bør man alligevel foretrække
Hunde, som ikke »kunne« springe hurtig, d. e., som
ere lavbenede, for dem, der altid jage hurtigt. Af
de saakaldte Grævlingehunde havde man i tidli
gere Dage mangen ret god Støver. En sagteja
gende Hund er i Regelen paalideligere, end den
hurtigjagende, og, hvad har ligesaameget at be
tyde, Vildtet søger kortere ud. En hurtigjagende
og sikker Hund vil tvinge Haren til at gjøre lange
Ture, derved gjøre det vanskeligere for Jægeren
at faa Skud, og som en Følge heraf efter at være
brugt paa et Par Harer være udmattet og übru
gelig, indtil den har hvilt ud. En sagtejagende
Hund gaar i »Dilt« efter Haren; denne har let
for at faa Forsprang og vender derfor ogsaa sna
rere. Turene blive mindre og Udsigten til at faa
skudt Haren større, Hunden forholdsvis lidet
anstrængt. Dog maa Hunden jage hurtig nok til
stedse at holde Haren paa Benene.
Bedst er det, at en Hund kan springe hurtig
men jager langsomt. Man kan være forvisset om,
at en langbent og hurtig Kund, som jager lang
somt og forsigtig, har faaet en god Opdragelse.
Enkelte Hunde staa af sig selv for Bjerg og
give Hals. De allerfieste gjøre det ikke uden Ind
øvelse. Denne er sammen med en ældre Hund
meget let ; en ung Hund, der et Par Gange har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
