Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - III. Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
111.
Harejagt med Støver.
Harens Tæft er meget stærk. Foden kan
under gunstige Omstændigheder — tommehøit,
fugtigt Græs — endnu veires af en god Støver
næse 10 å 12 Timer, efter at Haren har forladt
Stedet. Naar den sidder rolig, er derimod dens
Tæft liden eller ingen. Det hændte mig saaledes
for nogle Aar siden, at min Hund en Vaarmor
gen, efter at jeg havde forladt en Orfuglleg, hvor
jeg havde Hytte, fik Fod i en Birkeli, hvor jeg
ofte har skudt Hare. Uagtet Hundens Godhed
fik jeg ikke ud. Den blev tilsidst kjed af den
«vindelige og resultatløse Søgen i Ring og be
gyndte ved flere Gange at komme ind at give
mig sit sædvanlige Tegn til at trække videre. Jeg
gik da over en liden Rabbe hen mod en Stubbe,
hvor jeg agtede at holde Maaltid. Under dette
traadte jeg i et Skat (tørt tiloversblevet Ris efter
«n nedhuggen Birk) og brak en Gren af. Larmen
skræmte op tyende Harer lige i min Nærhed ; den
ene skjød jeg i Udspranget, den anden strax efter
for Hunden. Ved senere at gaa hen til Harernes
Sæde fandt jeg i en Fordybning, rundt omgiven
af en smal og nøgen Ur, et Aspeskat, hvor Ha
rerne havde beitet i længere Tid. Hunden havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>