Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - III. Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Falder Haren for Skuddet, bør man vente med
at raabe »Todt«, indtil man har den i Haanden.
Det hænder ellers, at den springer sin Vei. Paa
en Jagttur i Nærheden af min tidligere Bopæl
fulgte en Kammerat, der ikke var Jæger. Han havde
dobbeltløbet Gevær. Haren kom til ham; han
skjød paa den, og den faldt. Jeg stod oppe paa
en Bakke og saa til. Han gik hen til Haren og
raabte op til mig: » Her ligger den «, hvorpaa han
begyndte at lade det afskudte Løb. Medens han
var ifærd dermed, hører jeg ham pludselig ud
bryde: »Der springer den« ; han blev saa for
bauset over Harens Oplevnen, at han ganske glemte
at benytte det andet Skud, og da jeg en Stund
efter skjød Haren, saa den ikke ud til at feile det
mindste, idet den kom. — Overhovedet er en hel
Del af det Spektakel, der gjøres paa Harejagt med
Hund, overflødigt eller skadeligt. Den Jagt er i
Regelen den heldigste, der foregaar med den meste
Orden og den mindste Støi.
Naar Haren efter Kunstens Regler er udveidet
og Todtsupen drukket, bør man, selv om Hare
standen er taalelig god, trække et Stykke, før man
paany slipper, forsaavidt Losen paa den skudte
Hare har varet en Stund. Man vil ellers, selv med
gode Hunde, lettelig faa dem forvirrede af den gamle
Fod, om en ny Hare reises netop paa samme Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
