Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - IV. Aarstidernes Forhold til Harejagt med Støver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Hvorlænge man skal opholde sig, hvor Hun
den har Fod, før man, om man ikke faar ud,
trækker videre, kan ikke bestemmes ved nogen
Regel. Det afhænger af saa mange for det en
kelte Tilfælde raadende Omstændigheder. Er det
sent paa Morgenen, og har Hunden efter dens
Gebærder at dømme frisk Fod paa et lidet Om
raade, til hvilket den altid vender tilbage, og hvor
den staver og staver op og op igjen, bør man
hjælpe den. Man kan da godtsom altid være sik
ker paa, at det er Foden efter Harens Beite om
Morgenen, Hunden har, idet Harens stærke Traak
er blevet siddende fastere igjen der, end paa Til
og Udspranget. Men man kan da ogsaa være
sikker paa, at Haren ikke sidder der, hvor Foden er
stærkest, men længere eller kortere derfra. Ved
at betragte de omgivende Lokaliteter vil den er
farne Jæger snart faa et Indtryk af, hvor Haren
sandsynligvis har sat sig ind. Man hjælper Hun
den derved, at Jægeren gaar derhen og klap
per Hænderne sammen eller paa anden Maade
fremkalder en larmende Lyd, En dygtig Hund
vil strax forståa Hensigten hermed og søge om
kring Jægeren. Har man en første Rangs Hund,
vil dog denne Hjælp som oftest være overflødig;
thi en saadan Hund vil snart forståa, at Haren
ei sidder paa Beitepladsen, og, som tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
