Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - VI. Tvende Harejagter paa Sporsne i Volden og Ørsten paa Søndmøre Høsten 1881
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
men sig godt i de sidste Aar. Langs denne Skraa
ning nedenunder Urene holder gjerne enkelte Li
ryper til, og da det endnu var tidlig paa Dagen,
gjorde jeg en Afstikker indover til samme. Jeg
fandt dog hverken Ryper eller Spor efter dem ;
men idet jeg gik nedover og udover igjen for at
vende tilbage til Birkelien, stødte jeg pludselig og
uformodet paa et Harespor. Idet jeg med Blikket
fulgte Sporet, begyndte Hunden at gnistre; en
stor og endnu næsten graa Hare sprang ud fra et
tyndt og ganske lavt Enerkrat. Det første Skud
bragte den til at sagtne i Spranget, hvorpaa det
andet fældte den. Ved at se mig om fandt jeg
intet Tilspor til den lille Kreds — ikke større end
omtrent 20 Meter i Vidde — hvor den havde
beitet om Natten. Den var altsaa forbleven, hvor
den befandt sig under Snefaldet, hele Natten, og
var jeg ikke netop kommen over denne Plet, skulde
den været uforstyrret. Dette føiede et nyt Exempel
til mine mange tidligere paa, at Haren, naar den
er graa, gaar lidet eller intet umiddelbart efter et
Snefald. Af denne Grund kan man, efter forgjæves
at have søgt Harespor i Markstrækning, de føl
gende Dage finde nok af dem.
Jeg havde nu skudt 4 Harer; uagtet Hunden
kun havde jaget paa den ene af dem og saaledes
var usvækket, bestemte jeg mig til at gaa hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
