Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haren - VII. Vildtstandens Beskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
lige for Vildtstanden, end man antager, forsaavidt
det ikke er Hunde, der ved stadig at gaa paa
egen Haand have vænnet sig til at tie stille under
Losen ; disse er ligesaa slemme som Rovdyr, og
ingen virkelig Jæger vil lade en saadan Hund leve.
Andre Hunde ere ikke saa skadelige; den voxne
Hare faa de sjelden fat, og Ungerne, naar de
ikke ere for smaa, gjemme sig i Almindelighed
let. Fuglevildtet er kun lidet udsat for dem i
Skoven. Paa Fjeldet kunne de derimod hærje
Ryperederne og de ganske unge Rypekuld meget
slemt, Enkelte Buhunde kunne i saa Henseende
blive rene Rovdyr. Mest udsat for Hunden er
den drægtige Hunhare. Ikkedestomindre bør man
visselig holde Hunde, der have den Uvane at streife
om i Marken, bundne i den Tid, de saaledes
kunne forvolde Skade.
Ved Haregaard kan man ophjælpe Harestanden
i sin Nærhed iet forholdsvis kort Tidsrum. De
færreste have dog Raad til at sætte dette Apparat
igang. Har man en Markstrækning fri for Rovdyr
og fredet forøvrigt, kan man ogsaa opnaa gunstige
Resultater ved at slippe andetsteds fangede Harer i
den. Øer, som ere frie for Ræv og have aabent
Vand rundt sig den hele Vinter, egne sig særlig for
Udplantning af levende Hare. Mange af vore Øer
vente endnu paa denne nyttige Foranstaltning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
