Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - III. Rakkelhønsene og Gjælrøien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
uagtet paa førstnævnte Tid Skovene flommede af
Tiurfugl. Ligeledes har Roman under Notitsen
om den ovenfor omtalte Rakelhane tilføiet den
Anmærkning, at det var godt om Tiur i den Trakt,
hvor de nævnte Æg toges. Fra D’Herrer C. W.
Lundborg og C. G. Løwenhjelm har Red. faaet
Meddelelse om, at Rakkelhaner have forekommet
i Strøg, hvor der ei har været Mangel paa Tiurer.
Alle disse paalidelige lagttagelser, til hvilke flere
kunne føies, synes at godtgjøre, at Rakkelhaner
ligesaavel forekomme, hvor Tiurer findes i Mængde,
som der, hvor de savnes.
Forøvrigt have vi i Sverige et andet ligeartet
Tilfælde, i hvilket Tilsynekomsten af en hybrid
Form ikke kan udledes af Mangel paa den rette
Mage. Vi mene Rypeorren, som ansees for at
være Bastard af Aarhane og Lirypehun, og som
undertiden forekommer i denne Region, der er
fælles for begge disse Hønsefuglarter. I de Trak
ter, hvor Rypeorren forekommer, er ingen Mangel
paa Rypestegger. Det tør tvertimod være givet,
at af denne Fugleart Hannen forekommer i større
Mængde end Hunnen.
Af disse Omstændigheder, seede i Sammen
hæng med den übestridelige Kjendsgjerning, at
Bastarder undertiden forekomme i den frie Natur,
især blandt Hønsefugle og gaasartede Fugle —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
