Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - V. En Vaarnat paa Tiurleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
den snakkesalige Graatrost (Turduspilaris), under
uophørlig Bevægelse sladrer med sin nys udkaarne
Mage om alt, hvad den ved. Der springer en
Ekorn over Veien foran os — et godt Tegn.
Den standser i Kanten af Stien og ser et Øieblik
paa os, men skynder sig saa hen til det nærmeste
Træ og op i samme; med en liden Stands, en
svag Trampen og et udfordrende Slag med sin
buskede Hale lader den os vide, at den ikke er
saa svært bange for os endda. Borte i Kanten af
den store Braate kurrer en Due — hist svarer
dens Mage; men det er ikke Enfoldighed, de have
at aabenbare for os, de kjende os vel, og de ved
at holde sig i sikker Afstand. — Hjemmarkerne
ere nu forbi; vi begynde den egentlige Opstig
ning, og Skoven bliver trangere og trangere. Den
tætte Underskov lader os kun se faa Skridt til
Siden af Sæterveien. Vi maa op Lien og hen
paa Sætervangen, før vi puste; thi naar vi naa
did, begynder Luften at kjølne, vi have da vundet
Størstedelen af Høiden, og Solen staar ikke længere
saa høit paa Himmelen. Skulle vi kanske prøve
Nisten? Nei, ikke endnu, lad os komme op paa
Legen først. — Der flyver en Orre op for os, nok
en og endnu en — Holdet er for langt —, de
Karle spille paa Sætervolden, det er sikkert; sad
vi her iaften, fik vi vel høre dem. Vi vandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
