Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VI. Tiurspillets Karakter hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
steder paa en spillende Fugl, forsaavidt man ikke
ved Undersøgelse fra den foregaaende Dag nogen
lunde ved, hvor den overnatter. Den lange Høst
nat er imidlertid mindre indbydende, forsaavidt
man ikke kan ligge i Sæter eller Tømmerhytte.
Kan man ikke overnatte i Nærheden af Stedet,
forøges Besværligheden. Heraf er det da let at
forklare, at de Tiurer, der hos os skydes paa Høst
spil, gjerne fældes paa eller i Nærheden af Lege
pladse, der ikke ligge langt borte fra beboede
Steder.
Tiurskytteri ved Blus drives, saavidt mig be
kjendt, slet ikke her i Landet. Tiden for samme
er senhøstes; man har faaet Rede paa, hvor et
Tiurkuld har sat sig op til Natten, og afmærket
sig disse Steder, saa man finder dem igjen. Fug
len bliver siddende, naar man nærmer sig med
Fakler, og ved disses Skin skydes da Fuglen. I
de Vildmarker, hvor Storfuglen hos os holder til,
er denne Maade at fælde Fuglen paa selvfølgelig
saare lidet anvendelig.
Tiuren har forøvrigt en Forkjærlighed for Ild
og navnlig for Røg. Bekjendt nok er det, at den
undertiden er fundet siddende paa Skorstenspiber,
hvor den med synligt Velbehag nyder den opsti
gende Røglugt. Man har antaget, at Røgen har
samme Tiltrækning for den, som Enebær, idet begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
