Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VII. Lokskytteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 89
Alt forsaavidt man begrændser Jagten paa en for
standig Maade ; fører man Udryddelseskrig mod
Vildtet, kommer det lidet an paa, hvorledes denne
iværksættes, og den vil ialtfald ikke blive mindre
øHelæggende med Hønsehund end med gjøende
Hund. Vil man kun fælde en vis Procent Fugle
af et Kuld, faar man bedre Rede paa, hvor mange
Individer dette tæller, naar man er nær nok til at
se dem blive spredte til alle Kanter af Støveren,
end naar man jager med dens stilfærdige Frænde.
Derhos er den Tid, da Fuglen med synderlig
Held lader sig lokke, efter at den lovlige Tid er
indtraadt ganske kort, og den kan i det Store taget
neppe regnes længere, end Resten af August Maa
ned. Har Vaaren været mild og Udklækningen
saaledes tidlig, er Fuglen allerede saa udviklet ved
Jagttidens Begyndelse, at den kun med Vanske
lighed lader sig lokke. Dette var saaledes Til
fældet i 1880.
Lokskytteriet hviler paa den Tilbøielighed hos
Fuglen at samles om Moderen igjen, efterat Kul
det er sprængt fra hverandre. Dette sidste sker
da ved en dertil afrettet Hund; Harehunde, der
give Hals paa Fugl, ere vistnok anvendelige, men
dels udføre de ikke Sprængningen omhyggelig
nok, dels slåa de for langt ud, saa Jægeren ikke
har Jagten i sin Haand, dels faar man Harelos og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
