Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VII. Lokskytteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
efter Standen, flyver nogenlunde samlet og hyppig
sætter sig paa Marken igjen. Ungfuglen, der i
Regelen forholder sig ganske stille i Træet, er,
uagtet sin Størrelse, ikke saa let at se; navnlig
gjælder dette Ungrøien, hvis Farve hyppig smelter
sammen med Omgivelsernes. Fuglen vil gjerne
sidde inde ved Stammen og ligesom henstrakt paa
Grenen, sædvanlig i den øverste Halvdel eller Tre
diedel af Træet, næsten aldrig oppe paa Toppen.
Dette ophøiede Sæde vælger derimod ikke saa
sjelden den gamle Røi, naar Hunden forfølger den,
og den kan da sidde temmelig længe og se paa
den nedenfor staaende, ivrigt skjældende Hund,
idet ogsaa den paa sin Side svarer med Eesked.
Man bør altid saavidt muligt høre opmærksomt
efter, til hvilken Kant Røien flyver, naar den for
lader Træet.
Har man undersøgt Omgivelserne og ikke fin
der flere Ungfugle, lægges Hunden — under For
udsætning af, at man er alene, og Hunden er til
børlig dresseret — tilside, ogj Jagttaske, Fangst
m. m. hen til den. Man vælger sig derpaa en
Plads, fra hvilken man kan se vel omkring og
selv sidde i nogenlunde Skjul, og saaledes, at man
kommer mellem Kuldet og den sædvanligvis læn
gere borte siddende Røi. Har man skudt en Ung
fugl, ser man strax, forsaavidt ’* man har nogen
N. J. Gregersen: I Skov og Mark. 1 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
