Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VII. Lokskytteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
mindre Tid at tabe, men da er et længere Op
hold heller ikke nødvendigt, eftersom Fuglen
gjerne iler med at samles igjen. Ved Middags
tider er den trægest ; det samme gjælder i Stygge
veir, navnlig i stærk Regn, da Fuglen nødig vil
forlade det Sted, hvor den slaar sig ind, om den
der har det nogenlunde tørt. Sædvanlig varierer
den Tid, i hvilken man maa forholde sig stille, fra
et Kvarter indtil Time, det sidste dog kun,
naar Fuglen enten er meget forskræmt, eller man
er kommen saa langt ud i Lokketiden, at denne
nærmer sig sin Ende.
Er Røien fra før af uskræmt, begynder den
i Regelen strax at svare. Naar saa sker, sparer
den øvede Lokskytter strax paa sin Lok, idet han
lader et længere Meliemrum mellem hver Reprise.
Antallet af Lokketoner i hver saadan er 2 til 3 ;
den tredie noget høiere, end de tyende foregaa
ende, for ligesom at udtrykke Utaalmodigheden
hos den Lokkende. Er Røien alene, sætter den
sig snart i Bevægelse henimod den Lokkende, en
ten ved Vingerne eller gaaende paa Marken, lige
som den, naar den kommer flyvende, ogsaa for
holder sig forskjellig, idet den enten sætter sig i
Træ eller paa Marken. Den lader sig i saa Hen
seende formentlig især bestemme af Skovens Be
skaffenhed; er denne meget stor, vil den gjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
