Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VII. Lokskytteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
vil man ikke destomindre have Udsigt til senere
at faa Ungfuglene til at komme, navnlig naar
disse sidde meget spredte. De antage fremdeles,
at Røien befinder sig i Nærheden af den lokkende
Skytter. I Almindelighed vedbliver man at lokke
Ungfugl, og da helst som Ungtiur. At efterligne
netop denne gamle Røi saa skuffende ligt, at Ung
fuglene, der jo saa nøie kjende Moderens Stemme,
ikke skulde ane Uraad, er meget vanskeligt.
Naar Reien giver sig til at sidde og langkagle
uden at ville komme nærmere, har den enten op
daget den Lokkende, eller faaet en, muligvis flere
Ungfugle til sig, og det nytter da ikke at fort
sætte. Man har i saa Tilfælde ingen anden Udvei,
end at hente Hunden og lade denne paany sprede
de samlede Fugle fra hverandre, og saa, efter en
endnu længere Pause, begynde fra Nyt af. Men
Fuglen bliver under saadanne Omstændigheder
mindre og mindre tilbøielig til at komme, ogjag
ten er for dette Kulds Vedkommende hyppigst
mislykket.
Har man skudt Røien og nogle Ungfugle af
et Kuld sent paa Dagen, kan man i Regelen gjøre
sikker Regning paa, at de Tiloversblevne ved
Daggry den næste Morgen indfinde sig i Nærhe
den af det Sted, hvor de sidst vare samlede. Er
man betids fremme, kan man ogsaa da lokke til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
