Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiuren - VIII. Storfugljagt for staaende Hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
nogen Vanskelighed ved at følge den Tæft, som
Fuglen efterlader baade ved Sporene paa Marken
og ved Legemets Berørelse med Græsset; talrige
Vindfald og Top efter Hugst, der danne et tæt
Gjemsel, i hvilket Fuglen overraskes af Hunden,
samt endelig Ansamling af Ungskov, der er saa
trang, at Fuglen har vanskelig for at flyve op i
den, og hvis Omgivelser ikke tillade den at slippe
übemærket bort tilfods. Naar den træffes under
saadanne Forhold, har den vistnok ikke nogen
stor Lyst til at trykke, men en endnu større Frygt
for ikke at kunne rigtig faa benytte sine Vinger,
og den løber derfor den Hazard at forblive rolig,
haabende at undgaa Opdagelse. Men ikke en af
ti Fugle findes i saadanne Omgivelser under Jagt
med staaende Hund. Desaarsag vil man ikke naa
noget stort Tal, om man kunde erhverve en paa
lidelig Opgave over de Aar om andet hertillands
paa denne Maade fældede gamle Tiurer ; ganske
forsvindende skulde det blive, sammenholdt med
det Antal Fugle, der i det Hele bliver Jægerens
eller Vildtfangerens Bytte.
Lettere gaar det med Kuldene, men ogsaa
efter disse frembyder Jagten med staaende Hund
i den mer eller mindre tætte Skovmark langt
større Vanskelighed, end paa Fjeldet. Navnlig er
dette Tilfælde, naar Hunden finder Kuldet i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
